Hvad er osteopati?

Osteopati er en helhedsorienteret behandlingsform, baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Filosofien bag osteopati er, at når kroppen bliver korrigeret mekanisk, vil kroppens egne selvhelingsmekanismer træde i kraft.

Osteopaten undersøger og forebygger dysfunktioner i hele kroppen, og behandler led, muskler, bindevæv, kar og nerver med osteopatiske manipulative teknikker (OMT) for, at normalisere kroppens funktioner. OMT omfatter blandt andet manipulationer og mobilisering af kroppens led, muskler og fascier (det tynde bindevæv der forbinder kroppens strukturer), strækteknikker samt muskelenergi teknikker (MET). Formålet med den osteopatiske behandling er, at optimere kroppens funktioner, da alle kroppens strukturer påvirker hinanden og er afhængige af hinandens funktion.

Din osteopat sætter sig grundigt ind i din sygdoms- eller skadehistorie og udfører relevante undersøgelser, med henblik på, at afdække din problemstilling. Din behandling vil altid være individuelt tilrettelagt og afhængig af årsagen til netop dine symptomer. Det er ikke ualmindeligt, at årsagen til problemet ligger et andet sted, end der hvor smerterne eller symptomerne opleves. Osteopaten behandler derfor både symptomerne og selve årsagen. Derudover kan osteopaten eventuelt give nogle basale råd og anbefalinger relateret til kost, søvn og livsstil, hvis relevant.

Når den optimale balance i kroppen er genskabt, vil osteopaten rådgive omkring hvilke værktøjer og muligheder, det kan eksempelvis være øvelser, der skal til for, at fastholde en optimal funktion.