M.R.O.DK

Du kan genkende medlemmer af foreningen Danske Osteopater ved at de bærer titlen M.R.O.DK efter deres navn og osteopattitel. Denne titel står for  ”medlem af registrerede osteopater i Danmark”.

Af osteopat-titler kan følgende forekomme:

  •        DO = Diploma i osteopati
  •        BSc.Ost = Bachelor i osteopati
  •        M.Ost = Master i osteopati

Både vores logo samt titel er beskyttet af Patent- og Varemærkestyrelsen.  Alle foreningens medlemmer er færdiguddannede osteopater.

Foreningen ønsker at fremme kendskabet til osteopati og gøre osteopati til en del af det danske behandlingssystem. Færdiguddannede osteopater i Europa opnår deres titel ved at afslutte den 4-6 årige osteopatuddannelse.

Foreningen modtager regelmæssigt henvendelser omkring behandlere, der bruger titlen osteopat uden at have en uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution. Alle færdiguddannede osteopater, der lever op til de krav der stilles af foreningen Danske Osteopater har ret til at benytte den beskyttede titel:  M.R.O.DK samt foreningens RO logo. Danske Osteopater har modtaget dokumentation for afsluttet osteopatisk uddannelse fra hver enkelt osteopat, der er medlem af foreningen. Man bør derfor som patient altid sikre sig, at den osteopatiske behandler bærer titlen `Osteopat M.R.O.DK´.